Om mig

Hvem er jeg?

Jeg hedder Bente Munk, og jeg er 55 år. jeg har arbejdet som selvstændig i små 6 år og tideligere ved Favrskov kommunale dagpleje i 6 år. jeg bruger stort set alt min fritid på mine hunde, både lydighed, spor og forsvarsarbejde, samt udstilling. Jeg elsker den hverdag jeg har. At se børnene komme glade og trygge hver morgen er en stor glæde.

Min søn Thomas, er 22 år og går på Aahus Universitet. Han bor desuden i Århus, men er tit på besøg.

Min datter Line, er 18 år og går i 3.g på HHX gymnasium i Århus. Til daglig bruger hun rigtig meget tid på skolearbejdet.

Maddie og Isa bor her også. Maddie er en dejlig schæfer tæve på 2 år. Maddie trænes dagligt i A, B og C, og deltager i konkurrencer. Isa er en welch Corgi tæve på 1/2 år, Isa trænes dagligt og deltager på udstillinger. Maddie og Isa er aldrig sammen med børnene, men adskilt af et gitter. Hvis vi ikke er “fuld hus” kan jeg dog godt finde på, at tage Isa med på legepladsen.

 

Hvorfor vælge mig?

En privat pasningsordning kan selv planligge sin dag. Jeg tilgodeser det enkelte barns behov og arbejder ud fra det. De vigtigste faktorer i min dagpleje vil altid være: tryghed – nærvær – ro – omsorg og kærlighed. Mine “BØRN” skal være glade og trygge børn – hver dag!

En privat pasningsordning har kun arbejde, så længe forældrene er tilfredse, og børnene er glade.

Desuden kan du få større indflydelse på dit barns hverdag, og det er trygt for dit barn at være hos den samme voksne hver dag. Af andre fordele er der blandt andet:

  • Jeg er godkendt af Favrskov Kommune
  • Ingen gæstebørn, som kan give utryghed
  • Meget mindre smitte risiko
  • Du kan selv vælge hvor Dit barn skal passes
  • Der er ingen nedskæringer og forringelser pga. økonomi
  • Fleksibiliteten er større
  • Det er billigere end en kommunal dagplejeplads

Læreplaner 

Læreplaner er en del af mit daglige arbejde. At støtte, lede og udfordre børns læring gennem spontane oplevelser og leg er vigtig, for at det enkelte barn kan begå sig i livet.

Følgende temaer vil jeg arbejde med:

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Barnets sociale kompetencer
  • Den sproglige udvikling
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier